Don’t think • Don’t worry
Just Enjoy
Lækker couverture chokolade
Vi er Just Enjoy
Domori og Agostoni – måske verdens bedste overtrækschokolade.
Vi elsker god chokolade. I ren form – i praliner og konfekt – i bagværk og mad. På alle mulige måder. Vi elsker forskelligheden. Den søde lyse, den cremede hvide, den syrlige og kraftfulde 100%. Og alle dem ind imellem.
Men vi er ærgerlige over, at så meget god couverture og overtrækschokolade aldrig lander på de danske borde. Der er så meget overtrækschokolade af høj kvalitet, som vi har fortjent at bruge – især, når vi bruger timevis på en kage eller en dessert.
Så det er egentlig vores mission. Hvis man ellers kan bruge det ord? At give de danske chokoladeelskere mulighed for at opleve glæden ved at smage og arbejde med et kvalitetsprodukt ud over det sædvanlige.
Vi tror på: Godt håndværk, økologi, single-bean produkter, respekt for miljøet og kakaofarmerne. Vi har taget hele turen, fra marcipankugler dyppet i vekao for 35 år siden, over de første fyldte forme til en privat julekonfekt produktion på over 50 kilo med et utal af venner over 4 dage i starten af december.
Kærlighed, respekt og nysgerrighed – Just Enjoy.
Vores chokolade
Agostoni
Umiddelbart efter krigen, i 1946, begyndte Agostoni-familien at sælge sukkervarer fra en lille butik i Lecco i Norditalien.
Det blev hurtigt en større forretning med produktion, hvor de var en af de første til at udvikle en vandret knuser til at finmale kakaobønnerne. Denne proces sikrede en mere ensartet og fin chokolade end man var vant til på det tidspunkt. Og allerede efter 10 år stod den første egentlige fabrik klar.
I 1970´erne begyndte den ældste søn Angelo Agostoni, at afdække kvaliteten af kakaobønnerne i de forskellige plantager, for at sikre et fortsat, udbygget samarbejde med de bedste af dem.
Denne tanke lever fortsat, og Agostoni var et af de allerførste firmaer der kunne kontrollere kvaliteten af samtlige processer, redskaber og ingredienser.
Der er fokus på:
Økologi, hvor Agostoni var en af de første.
Medarbejderne på plantagerne, hvor firmaet holder plantageejerne til regnskab for behandlingen
Miljø, hvor Agostoni siden 90´erne har haft særligt fokus på vores fælles jord.
Domori
Vi er meget stolte over at være de eneste i Danmark der får lov til at importere Domoris forunderlige chokolade. Vi har specielt været imponeret af deres dygtige og solide chokolade-håndværk og fokus på gode råvarer.
Domori blev grundlagt på en af lidenskab for natur, gastronomi og kakao af Gianluca Franzoni, som i 1993, efter sine studier ankom til Venezuela og, fascineret af kakaos magi, besluttede at importere kvalitets- kakao og bønner til Europa. Franzoni arbejdede lokalt i tre år. Han eksperimenterede med forskellige sorter og med forarbejdningen efter bønnerne var høstet. Både for at bevare Venezuelas biologiske mangfoldighed men primært for at redde en ekstra fin og højkvalitets kakaobønne: Nemlig Criollo-bønnen, der på dette tidspunkt stod overfor udryddelse.
Navnet “Domori” blev født af Gianlucas kærlighed til det 17. århundrede Venedig. Det kommer af “Due Mori”, som er venetiansk og betyder “To mori”, hvor “mori” henviser til genstande med mørk farve. Grundlæggeren Gianluca Franzoni ville vælge et stemningsfuldt navn til sit projekt: For Gianluca repræsenterer det de to mørke bønner fra Venezuela: kaffe og kakao. I dag er virksomheden hjemmehørende lige uden for Torino.
Domori har siden starten i 1997 været ledende i en reel revolution i chokoladens verden:
Det var det første chokoladeselskab, der kun brugte fin kakao med fokus på høj kvalitet.
Det første til at fremstille en chokolade med criollo cacao, den sjældneste og mest dyrebare kakaobønne.
Det første til at kontrollere hele forsyningskæden fra plantagerne i Central- & Sydamerika.
Det første til at genopdage og bruge en gammel og enkel opskrift på chokolade: Kakaopasta og sukker og til at fremstille en 100% ren Criollo.